Forventet strejke i Belgien fredag den 14/12

Utilfredshed med den belgiske regerings pensionstiltag, de mislykkede forhandlinger omkring de tungere erhverv og den voksende uro over købekraften, vil føre til en stor strejke i Belgien fredag den 14. december, sådan melder fagforeningerne.

"De ’gule veste’ har vækket folket, gjort dem vrede. Folk ser prisstigninger overalt, men oplever samtidigt at der ikke kommer noget i stedet for, noget erstatning", forklarer en fagforenings talsmand i de belgiske medier.

Mange virksomheder lukker fredag.

Formanden for den socialistiske fagforening, Robert Vertenueil, meddelte tidligere, at der ud over strejker og selskabsblokader også vil være tale om ’overraskelses handlinger’. Dette kan bl.a. omfatte blokering af veje og industriområder.

Fagforeningerne siger, at de er ’overrasket’ af den store vilje til at strejke blandt medarbejderne.